|
Hjælp til jeres tosomhed
Når vi lytter for at svare, glemmer vi at lytte for at forstå... Uanset om jeres forhold er relativt nyt og problemløst, eller I har mange år sammen i bagagen med tilbagevendende konflikter, er det sundt at få afstemt forventninger og tanker. Det er ikke altid let at gøre alene som par; her får den enkelte oftest tildelt - eller påtaget sig - roller, som filtrerer det I fortæller hinanden i parforholdet. Gisela Bay og Kim Wilde giver jer det med- og modspil der sætter jer i stand til at komme bagom jer som enkeltpersoner, og se på de ting i jeres forhold der udløser konflikterne. Gisela er uddannet jurist med speciale i familieret, og har mange års erfaring som sagsbehandler og konfliktmægler i Statsforvaltningen. Hos Gisela vil I møde et menneske med stor menneskelig indsigt, og forståelse for de konflikter der kan udspringe af tosomhed. Hendes mange hundrede konfliktmæglinger giver jer som par en værdifuld viden at trække på, når jeres konflikter skal blive til jeres fremtidige styrker. Kim har arbejdet som terapeut og coach siden 2005, og har hjulpet mange personer og par med at forstå de vaner og mønstre der har været med til at forme dem som mennesker, og ikke mindst hvordan det spiller ind i deres parrelation. I vil opleve at Kims tilgang til jeres relation er fokuseret på at afdække jeres dynamikker, og giver jer konkrete værktøjer til at "aflære" de vaner og den adfærd der er den underliggende baggrund for jeres konflikter. Tilsammen er Gisela og Kim en stærk kombination, der vil udvikle jeres indsigt - i jer selv som individer, og ikke mindst som en del af jeres tosomhed. Skriv til Gisela og Kim, så vi kan aftale jeres første session. Det kan I gøre her her. Du kan også ringe på 4052 4853. |
Viste du at...
De fleste tror, at parterapi handler om at blive sammen? Hos Gisela og Kim handler det om at finde jeres vej - sammen eller hver for sig. Se mere - Coaching Terapi |